Prinsesse fødselsdag

Så er der gået prinsesse i den i Vejgaard – sådan for alvor!!

I dag holdte vi Bellas første fødselsdag for børnehaven – og hun fik selv lov at vælge temaet. Det blev ret hurtigt bestemt, at det skulle være en prinsesse-fødselsdag. Som sagt så gjort.

Moren gik i gang med at drømme om en ægte prinsesse fødselsdag med fine duge, smukke servietter og flotte dekorationer.
Noget ala den ualmindelig smukke fødselsdag, som itsfashionbaby.dk holdte for sin lille Fidus (se indlæg her). Åh, så yndigt og smuk altså!!

Og så lavede jeg fejlen… Jeg viste Bella hvilken fødselsdag jeg havde i tankerne, at vi kunne holde for hende – og så blev der sagt STOP! “Det skal altså være med Ariel, Belle, Askepot og Rapunzel, moar. Det er prinsesserne jo”. Åhhh… Men det er jo hendes fødselsdag og så er reglerne jo ganske simple – hun bestemmer.
Prinsesse fødselsdag
foto 2 foto 5Så moren gik all in – vil pigebarnet have prinsesser, så skal hun skisme få prinsesser!
Som I kan se fik hun prinsesser.. På krusene, på tallerknerne, på servietterne, på slikposerne – ja, sågar på døren. Vi går ikke ned på udstyr her da!

Det var en super hyggelig dag med 12 skrigende unger overalt i huset. Godt vi kun har 2 – indtil videre ihvertfald. 12 er nok alligevel over-kill. Heldigvis har Bella legetøj nok til 12 børn og nærmest alt kom i brug, mens der blev guffet slik, kagemand, cupcakes, boller, osv.

Her i huset er det Michael der står for bageriet – og han gør det godt. I går morges proklamerede prinsessen at man altså får kage-“pige” til en fødselsdag, hvortil moren måtte svare, at det kunne vi ikke nå at bestille, så det måtte blive næste år – men nej nej, “sådan en smækker jeg da lige sammen” og puf.. Farmand reddede dagen. Han er bare et hit! Både bollerne og kage-“pigen” var meget populære, så far var glad.

BellaMen altså.. Det er da ikke bare sådan lige at holde en børnefødselsdag. Slet ikke, når man bruger 80% af sin dag på at lege Karen-malkeko på sofaen og de resterende 20% på at være træt, men jeg synes nu vi slap meget godt afsted med det. I hvert fald kom prinsesse Bella lykkelig, glad og smilende gennem dagen – og så kan vi vist ikke be’ om mere

Det skulle da lige være en nattesøvn på 8 sammenhængende timer… Gaaaab 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>