Påskeferie 2015

Så er ferien officielt ovre og vi er tilbage i hverdagens rutiner, men de er nu heller ikke så slemme. Fine og jeg hygger os jo bare, Bella har glædet sig til at komme tilbage til børnehaven og det har vist også kriblet lidt i Michaels fingre for at komme tilbage til tasterne.

Vi har haft til tiders hyggeligste påske-ferie. By far… Ugen startede ellers ud med Michael lå på langs og bad til porcelænsguderne. Det gik heldigvis over til onsdag, hvor vi tog i sommerhuset i Blokhus. Sommerhuset er et lille bitte gammelt sommerhus, der trænger til en del TLC, men det er hyggeligt og beliggenheden er fantastisk og jeg elsker at være der. Huset har været min farmor og farfars, efterfølgende min mor og fars og efter de blev skilt blev det min søster, mors og mit. Det ligger i perfekt afstand til hav, sko og by – og uden man bliver forstyrret af larm fra nogen kanter.

IMG_2567 IMG_2552

Ugen blev brugt på at lave pigerne værelse færdig deroppe. Vi havde købt en køjeseng og en masse pyntesager i lly.dk, der skulle være med til at gøre værelset mere hyggeligt og mere Bellas. Så hun havde lyst til at sove der istedet for mellem Michael og jeg. Det virkede skisme. Resultatet blev at hun sov i sin fine køjeseng hele natten uden kny. Store pige. Den lille pige hørte vi ikke så meget fra, hun sov bare. Skæppe skønt.
Ud over projekt pige-værelse fik vi spillet spil, gået ture, hygget og spist masser af lækker mad.

FullSizeRender22 FullSizeRender23 FullSizeRender24 FullSizeRender25 IMG_2575

Bogstaverne er købt sorte, men spraymalet guld. Det passede lidt bedre ind til et prinsesse-værelse.

På årets sidste påskedag var vi til påskefrokost hos farmor og farfar og det var som altid super hyggeligt og med alt for meget lækkert mad. Der var gået all-in på fisk, både i tærte, buttedej, i skål og på rulle. Det var vanvittigt lækkert – og lige nu løber mine tænder faktisk lidt i vand bare ved tanken! Der var også kage… Virkelig lækker kage.

IMG_2602 IMG_2605

Så alt i alt har vi haft de skønneste dage med total afslapning og hygge – og det var lige præcis hvad vores lille familie havde brug for! Og så må det gerne blive sommer, så vi kan få endnu en uge i vores lille sommer-paradis.

Pynt fra Sally & Sørøveren i Hune : Sprællehjort / Djeco. Trætop-hylde / Djeco. Lyskæde / Happylights. Pixibogsholder / Done by Deer. Bogstaver / Designletters

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>