Mobil-FRI-tids opdatering

Så har vi kørt på mobil-fri-tid herhjemme i snart 14 dage – og det fungerer bare!

Det har på ingen måde været svært at vænne sig til.. Og jeg var ellers meget glad for min telefon. Jeg var – og er det selvfølgelig stadig lidt – på grænsen til afhængig af min IPhone. Jeg er uden tvivl stadig meget glad for den og alle de tricks den kan, men der er sket en kæmpe forandring i vores forhold. Nu ser jeg den mere som en belastning end som et hjælpemiddel til at nå omverdenen!

Efter at have læst de to artikler fra Politiken.dk (se indlæget her) er jeg blevet oplyst omkring hvilke konsekvenser det kan have for mit lille guld, at jeg er så glad for min telefon, facebook, instagram, you-name-it. Det skal jeg undgå!! Hun skal vide, at hun er det allervigtigste i mit liv – fordi det er hun!

Når jeg kommer hjem bliver telefonen i tasken – og der bliver den indtil bette B. er blevet lagt i seng!! Derefter er der ingen tvivl om, at der bliver surfet internettet tynd!!

Jeg synes jeg kan mærke en forskel. Især på Bella, men også på mig selv. Det jeg mærker allertydeligst er min tålmodighed, når vi leger. Jeg har ikke travlt for at tjekke det ene eller det andet – jeg er i legen og har overskud til at være med! Jeg bliver ikke så nemt irriteret, fordi jeg føler at jeg liiiige skal tjekke noget.

Weekenderne er selvfølgelig lidt sværere at komme igennem – og der har jeg selvfølgelig også telefonen til at ligge fremme, men jeg prøver så vidt muligt at holde mig fra den og kun bruge den, når B sætter sig for at se tegnefilm eller lignende.

Her virker det – og jeg vil altid anbefale det til andre forældre!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>