Mit lille menneske – med verdens største hjerte

IMG_0347

Bella har fået for vane, at komme op i vores seng om natten – og her menes hver nat. På den ene side er det meget hyggeligt, at hun kommer trippende midt om natten og på den anden side er det dødirriterende at der er fødder overalt i sengen (og i mit hovedet) natten lang.

Egentlig har vores regel altid været at man falder i søvn i sin egen seng og sover der ihvertfald indtil mor og far er gået i seng. Vågner man derefter er der frit spil. Det var reglen, men jeg ved ikke om jeg fortryder det efterhånden… Fordi jeg tror faktisk mere at det en vane for hende nu – end det er fordi hun har brug for det.
Men hvad hvis hun har brug for det? Hvad hvis hun ligger nede i sin seng og er bange – og har brug for tryghed og hendes moooar, så skal hun da også ha’ det.

Nå – det blev en lille smule off topic og dog…

Forleden nat var jeg oppe og give Fine mad (som forresten er røget på eget værelse.. Et indlæg helt for sig selv) og lige pludselig kan jeg høre ældste guldet (Michael undtaget) fortælle historier inde på soveværelset – og jeg bestemte mig for at spille nisse-kortet. “Hvis ikke man er en stor pige og sover på sit eget værelse, så kommer nissen ikke med flere gaver”… Da jeg kommer ind til faren og guldet vil hun meget gerne fortælle mig noget, men jeg får hende afbrudt og bruger så mit nisse-kort. Mens jeg er igang med min meget logiske forklaring smiler Michael godt nok lidt underligt til mig og da jeg er færdig, viser det sig, at Bella var kommet op i soveværelset for at fortælle Michael og jeg, at hun havde tænkt over det med nisse Puk og alle gaverne. Hun vidste nemlig at der var nogen børn i børnehaven, der ikke havde en nisse og som ikke fik gaver.. Så hun kunne altså godt undvære nogen af hendes gaver, som andre børn kunne få. Så det synes hun lige, at vi skulle skrive i et brev til Puk. Åh…

Behøver jeg sige, at jeg fuldstændig tabte mit hjerte (og underkæbe) til det her lille mennesker, der åbentbart besidder verdens største hjerte. Selvfølgelig kunne moren ikke holde tårene tilbage – og selvfølgelig blev det skønne lille barn ikke sendt ned i sin egen seng.
Om jeg begriber hvordan Michael og jeg har opdraget så skøn en lille pige, der formår at sætte sine veninder før sig selv – og nu også vidt fremmede børn, “der har brug for gaverne”. Nok er søde, ærlige og i bund og grund gode mennesker (hvis jeg nu selv skal sige det..), men at hun har en evne til at se så meget ud over sin egen næse… Hun er jo altså kun 4 år, folkens.

Selvfølgelig kommer Puk stadig med gaver til Bella, det har hun da i sandhed fortjent nu, men jeg tror da vi skal ud og have købt nogle gaver, som pigebarnet kan give til nogle børn, der ikke er lige så heldige som hun er… Er der mon nogen af jer derude, der kender en god måde eller et godt sted man kan hjælpe børn her i December??? Please let me know…

Hvis ikke ens hjerte i forvejen var fyldt i December, så skal jeg da love at for min store pige ihvertfald lige fik det fyldt op til randen! God jul!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>