Hjallerup for the win

“Nå, Mette… Hvad har du så brugt din forlængede weekend på?”
“Åh, jeg har såmænd hygget med min familie, været kreativ med arvingen, nydt solen og det fantastiske vejr”… WRONG!! 😉

For tredje år i træk havde en af mine bedste venner og jeg fået lokket os til en stand på Hjallerup Marked, hvor vi på bedste kræmmer-maner fik solgt ud af alt det …hmm… lad os sige… “guld”, som vi har haft gemt i kælderen, siden vi lukkede vores butikker.

Det har været sygt sjovt og sygt hårdt… Pga. min frække bækkenløsning og kæmpe mave havde Michael sørget for at jeg havde det lidt behageligt.. Så det meste af weekenden blev tilbragt i en blød og behagelig luksus-kontorstol. Ikke dårligt! Deroveni var min søster sød at komme og hjælpe torsdag og Michael var der resten af weekenden.. Så jeg led vist ikke den helt store nød alligevel.
Så torsdag til søndag til brugt på billigt børnetøj, kræmmer-pølser, hygge og masser af grin. Dog fik jeg ikke set en eneste hest…

Min kræmmer-søster
Min kræmmer-søster, Tinna – som rigtigt blomstrede under dette års marked.

Men jeg bed mærke i en knap så sjov tendens, mens jeg sad og betragtede de mange markedsgæster. År efter år, sommer efter sommer bliver man bombarderet med historier om de “livsfarlige” ovne, som mange omdanner deres barnevogne til, for at skåne deres små for solen.
Det kan da simpelthen ikke passe, at der findes så mange derude, der endnu ikke ved, hvor farligt det er, at smide stofbleer, regnslag, osv. over vognene!
Til dem losser jeg lige denne artikel afsted. Det kunne jo være her de læste den for første gang! Læs artiklen her.

Barnevognsovne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>