Bugaboo Donkey Duo – velkommen i familien

Bugaboo Donkey Duo Bugaboo Donkey Duo 2
Allerede tilbage i maj måned bloggede jeg om DRØMME-vognen. Læs indlægget her.
Dog havde vi jo en lækker Oddervogn fra Bellas spæde stund, så jeg tænkte at det nok måtte blive ved drømme. Det var lige indtil der stod 2 kæmpe kasser foran min hoveddør påtrykt Bugaboo – og drømmen gik i opfyldelse. Takken være mor Gitte (min dejlige moar) og min skønne mand.

Nu har vi fået brugt vognen en del siden modtagelsen, så jeg tænkte at jeg lige kunne skrive lidt om det – og til skræk og advarsel. Det bliver kun roser herfra!!
Egentlig kan jeg beskrive vognen ganske kort : GENIAL, men det har jeg ikke tænkt mig at begrænse mig til.

Modellen vi har erhvervet os er en Bugaboo Donkey Duo. Den fungerer derfor både som mono og duo vogn – hvilket passer perfekt til vores behov.
Grunden til at jeg egentlig synes, at vi havde behov for en kombivogn var primært til aflevering og afhentning af Bella i børnehaven. Vi bor forholdsvis tæt på børnehaven, men da Bella er udpræget b-menneske (hun er godt opdraget) ved jeg, at det ville være noget nær umuligt, at få hende til at gå derop kl. 9 – og det er fair nok.. Det gad jeg sådan set heller ikke, hvis jeg kunne blive fri. Heldigvis har det vist sig at både Bella og jeg synes, at det er super hyggeligt at gå de daglige ture og hun nyder at fortælle både moren og lillesøsteren om sin dag, når hun springer op i vognen.
Dog er det ikke den eneste grund. Både Michael og jeg er glad for at komme ud og lave noget med vores piger, vores venner og vores familie og så er det rart at begge piger har et sted at sidde eller sove, hvis behovet melder sig – eller hvis forældrene kommer i tidspres, er det da også rart at kunne læsse dem begge derop og komme afsted.

Når Bella er blevet afleveret i børnehaven smutter Fine og jeg hjemad – og for det meste videre på farten. Så losser jeg Bellas sæde af og vupti – så er vognen lavet om fra en duo til en mono. Det tager ikke mange sekunder, det kan ordnes mens Fine bare sover videre – og så er vi på vej til dagens næste gøremål, der som regel er en lille bitte shoppingtur eller cafebesøg 😉 Jeg er vild med det her barselsliv!

Når jeg bruger Bugga (jep, vognen har fået et kælenavn) som barnevogn monteres mit yndlings-feed ved vognen, nemlig sidekurven. Det er da sk*de smart! Så er der plads til at alle poserne, når der shoppes, når der skal handles ind eller bare til pusletasken, som I kan se på billedet. Man kan nærmest aldrig få for meget plads.

Bugaboo Donkey Duo Bugaboo Donkey DuoLækker som vognen er, er det ikke det eneste gode ved den. Den er simpelthen også så nem – i alle henseender. Den fylder ikke særligt meget, den kører fantastisk, den fylder nærmest ingenting og vi kan klemme den ind overalt. Den er nem at folde sammen, klik-klik og så ligger den ned. Jeg synes der er tænkt på alt – design, komfort, kvalitet og materiale. For ikke at snakke om alt det skønne udstyr, man kan tilkøbe til vognen. Vi har allerede erhvervet os lidt godter, men det stopper nok ikke her.

Som I nok kan fornemme er jeg vild vild VILD med min nye vognpark – og jeg må indrømme at vores Oddervogn endnu ikke har set dagens lys. Den har måtte vige for en yngre og smukkere model :-)

Er den så pengene værd? JA – for f*nden – JA! Jeg synes ihvertfald allerede at vores har været hver en krone værd og den er trods alt kun 14 dage gammel!! Jeg ved selvfølgelig godt at vognen koster seriøse penge, men det gør sådanne vogne jo – og denne spiller altså bare max. På alle punkter!

Gad vide om man kan nå at slide den ned? Vi vil ihvertfald gøre et hæderligt forsøg her på matriklen.

Bugaboo Donkey DuoOg tilsidst bliver I lige beriget med et billede af mig, Bugga og Fine på besøg hos Joe and the juice i Aalborg. Her bruger vi nemlig barslen fornuftigt :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>