Barselstanker…

Inden jeg fik Fine svor jeg at jeg ville nyde denne her barsel fuldstændig og ikke et minut glæde mig til at Fine blev “det-og-det” ældre. Det er jo umiddelbart den sidste barsel jeg får. Tror I det har holdt stik… Nope. Nada. Nix. Not at all.

Jeg synes egentlig det gik ret godt i starten med at overholde mit lille løfte til mig selv, men efterhånden som det viste sig at søvn ikke rigtig var noget, Fine-fis fandt videre spændende, begyndte jeg at glæde mig lidt til at hun var ovre de famøse 3 måneder. Så skulle det jo blive bedre, ikk’? Nope. Nada. Nix. Not at all. Søvn er ifl. mit yngste guld stadig overvurderet… Man skulle i teorien ikke tro, at hun stammede fra mig. Men det gør hun altså! Da det ikke ligefrem væltede frem med “nemhed” (er det et ord?), da bettefis blev 3 måneder, tænkte jeg at det måtte da komme snart – måske omkring de 6 måneder. Ja – jeg begyndte faktisk at glæde mig lidt til at hun skulle starte i DP – og det er jo ikke ligefrem det fedeste, når man ved at man aldrig får denne tid igen.

Nåh, men umiddelbart troede jeg at denne barsel bare skulle NYDES. At selvom barnet ikke ville spise eller sove eller lege eller noget som helst, så skulle jeg ikke tage på vej af det og bare tage tingene stille og roligt. Som I nok allerede kan regne ud, så var det ikke ligefrem sådan det blev. Jeg havde nemlig lykkeligt glemt at, at være på barsel er et job. Ikke et 37 timers job, men et f**cking 24 timer i døgnet job! Dette blev jeg venligst mindet om af mine søde svigerinder.

Gid jeg havde gået ind i min barsel med den indstilling – og ikke en indstilling om at alt bare skulle nydes og at jeg ikke skulle lade mig gå på af noget som helst.
Bare grine mig gennem søvnløse dage OG nætter.
Bare synes det var super hyggeligt, at have en lille baby, der kun ville ligge ved baren for at hyggespise og morer sig.
At bruge timer og endnu flere timer på at vugge det lille menneske i søvn, var en en endeløs glæde.
Hvor skønt det er at bruge sin sparsomme “fritid” på madpakker, rengøring, aftensmad, morgenmad, opvask og vasketøj.

Hvis jeg skulle gøre det hele om igen, ville jeg egentlig ikke gøre så meget om, andet end min indstilling. En barsel skal være HYGGELIGT, det skal være DEJLIGT, det skal være KVALITET med det vigtigste i dit liv, men det er også HÅRDT arbejde, det kræver KRÆFTER og enorme mængder af TÅLMODIGHED. Men hvis man skal vælge et arbejde, så må det da næsten være verdens bedste…

Skærmbillede 2015-01-20 kl. 21.09.37

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>