Årets julefrokost og tanker om børne-“fri”

Så er det i aften, at vi skal til julefrokosten, som jeg har ventet på og set frem til hele året… Eller ihvertfald de sidste par måneder.
HPF-julefrokost med de skønneste mennesker, som jeg er helt vild med.

I den forbindelse overtager mor Gitte forældre tjansen for et døgns tid – og jeg glæder mig!
Misforstå mig ikke… Jeg elsker mine piger, nogle gange så meget, at det gør ondt, men shiat, hvor er det dejligt at få en pause fra dem. Bare lige at komme ud, være kærester og voksne mennesker – det er sgu da vigtigt!
Det er det ihvertfald for Michael og jeg…

Vores piger kommer som regel i seng kl. 19.30 – og så har Michael og jeg hele aftenen til at være kærester… Og det er vi skam også, men der er altid et øre på pigerne og så skal der ordnes madpakker, ryddes op, vaskes tøj og alle de andre ting, der hører med til det der voksen-liv. Så der går meget hverdag i den – og vi har brug for at bryde rytmen og det gør vi gerne ved at gå på dates eller ses med vores venner. Vores venner betyder enormt meget for os og er ligesom en lille ekstra familie. Derfor er det vigtigt at vi ses med dem – og gerne tit og det gør vi heldigvis! Her menes selvklart både med og uden børn!

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan forstå de forældre, der ikke griber muligheden (hvis man har den) og tager en tur ud og spise, gå i biografen eller bliver hjemme i sengen og evt. ser en film eller evt. laver noget andet!! Men det er selvfølgelig et individuelt behov – og jeg skal ihvertfald være den sidste til at dømme andre forældre… Akkurat ligesom jeg ikke vil finde mig i at blive dømt af nogen.

Nu har jeg ligesom også haft min første prøvekanin, Bella, og kan se at alle parter overlever i bedste velgående (og måske enda bliver bedre forældre), selvom man bliver passet hos Bedste, Farmor og Farfar eller faster og onkel. I vores tilfælde har det enda givet nogle helt fantastiske forhold, som er Bella så forundt.

Hvad vil jeg så med den her smøre… Hmm… Sidder der et par forældre derude og har lyst til at få passet deres unger og drikke cocktails, spise lækker mad og have timelange samtaler uden at blive afbrudt af “mor, jeg skal lave pøøøølser” eller “far, skal vi ikke lege at …” – så gør det! I min optik bliver man bedre forældre af at få ladet batterierne op og savne sine unger engang i mellem!! Bum…

Nu vil jeg sgu aflevere mine piger hos Mor Gitte og drikke mig en lille (læs: kæmpe stor) skid på sammen med nogle af de bedste mennesker jeg kender!

Glædelig jul…

IMG_5023.JPG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>