2 down – 1 to go

familie-weekender

Så er der landet en fætter og en kusine i familien. Jubiii! Jeg synes faktisk, at vi har ventet på dem i en evighed 😉

Faktisk kom fætter B. allerede for over en måned siden – og jeg var der, da han kom til verden. Det var uden tvivl den mest fantastiske og sindssygeste oplevelse jeg nogensinde har haft. Jeg siger det bare… Det er næsten lige så vildt at overvære en fødsel, som at føde selv. Dog nok knap så smertefuld… Så er det sagt. Nu er han 7 uger gammel, faktisk i dag, faktisk om 40 min, og han bliver kun mere og mere lækker!! You guessed it… I’m in looooove!

Nyeste skud på Gregersen-stammen kom tirsdag for 14 dage siden. Jeg har faktisk ikke set en mere yndig og dejlig lille tyksak siden Bella blev født. Jeg er vild med hver eneste lille elastik og hver eneste lille lyd, hun laver.
Tænk sig, at man kan være så vild med børn, som man ikke selv har lavet.. Det var jeg faktisk ikke helt klar over.

MEN… Så mangler der bare en… Nemlig vores lille Josefine. Lige nu føles det da bare som om, der er små huuuuuundrede år til hendes ankomst. Reelt set kunne det ske om 1 uge og 5 dage… Men hvem tæller 😉
Jeg sværger… Da jeg var gravid med Bella var jeg virkelig ikke så utålmodig! Men jeg skal da love for, at min tålmodighed er forsvundet i omtrent samme takt som min talje denne gang.

Kom så juli og kom så Josefine..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>